• DK
  • GB

Bækgaarden Horse Festival 2018 starter om

Dage
Timer
Minutter
<

C-Stævne i uge 1720-04-2018 - 15:29

Kære deltagere ved C-stævnet på Bækgaarden i uge 17

Vi følger naturligvis situationen med tilfælde af herpesvirus på Fyn tæt.
Indtil videre har vi i samråd med dyrlæger, valgt at afvikle C-stævnet i næste uge som planlagt.

Så vidt vi er informeret, er virustilfældene endnu begrænset til Dalumgård Rideklub og yderligere én privat besætning på Fyn.
Rygter og mistanker om tilfælde i Jylland, er indtil videre blevet afkræftet og modbevist, så vidt vi er informeret.

Vi henstiller til, at alle deltagere ved stævnet, som sædvanligt udviser agtpågivenhed i forhold til egne heste og deres sundhedstilstand.
Såfremt man har viden om, eller den mindste mistanke om, at ens egen hest kan være syg eller have været i kontakt med andre syge heste, håber vi at hver især har så meget respekt for hinandens heste og deres ve og vel, at man ikke udsætter andre for eventuel smitterisiko ved deltagelse i stævner eller andre hestearrangementer.

Tilfældet af kværke på Hylke Ridecenter, skønner vi ikke har nogen indflydelse på stævnes afvikling, da vi regner det som en selvfølge, at ryttere og heste som måtte have deres gang på ridecentret og i øvrigt haft kontakt med hestene, er bevidste om situationens alvor og tager hensyn ved ikke at udsætte andre deltageres heste for smitterisiko.

Til enhver der har mistanke sygdom hos egne heste eller i besætninger som de, eller deres heste har besøgt, og af den grund eller af egne forbehold for eventuelle smitterisici, ikke ønsker at deltage ved stævnet, yder vi selvfølgelig fuld tilbagebetaling af startgebyrer.
Send os en mail på sekretariat@week27.com med alle nødvendige infos og selvfølgelig jeres kontonummer.

For på forhånd at opklare eventuelle spørgsmål:
- Der tilbydes ingen opstaldning af udefra kommende heste til stævnet på Bækgaarden, hverken i døgn- eller timebokse (med undtagelse af hjælpernes heste som er opstaldet i et separat og isoleret staldafsnit).
- Alle henstilles til, at begrænse deres hestes fysiske kontakt med andre heste under stævnet for at mindske eventuelle smitterisici.
Det vil bl.a. sige:
- Lån ikke hinandens udstyr, vandspande eller krybber under stævnet.
- Lad ikke jeres heste snuse til/røre hinanden under stævnet.
- Undgå at skulle holde eller ”nusse” andres heste under stævnet.
- Hold øje med jeres hestes velbefindende bl.a. ved temperaturtagning før og efter stævnet.
- HAR MAN DEN MINDSTE MISTANKE OM SYGDOM HOS EGEN HEST, BLIVER MAN SELVFØLGELIG HJEMME 🙂

OBS! Højgård Hestehospital anbefaler alle, at føre kontrol med egne heste ved temperaturtagning 2 gange dagligt. Læs evt. mere i deres opslag i dette link:
https://www.facebook.com/HoejgaardHestehospital/posts/1917325801673648

Vi glæder os til at se jer og jeres sunde og raske heste 🐴😊 ved stævnet i næste uge - forhåbentligt i dejligt vejr🌟

<