< Tilbage

50.000 kroner til vinderen af Stutteri Ask Grand Prix08-07-2022 - 12:29

I morgen eftermiddag afholdes den 150 cm-høje Stutteri Ask Grand Prix og her er doteringerne helt i top. Der gives hele 50.000 kroner til vinderen, mens de øvrige ryttere i top-5 også får mange penge med hjem.

Bækgaarden Horse Festival byder på flere spændende klasser, og der er meget at se for publikum, hvor særligt lørdagens program er spændende. Det bliver blandt andet spændende når stævnets højeste klasse afholdes i morgen. Her møder rytterne en 150 cm høj bane, og der rides om utroligt flotte præmier. 

 

Det er Stutteri Ask der er sponsor af klassen, og der er mulighed for at vinde rigtig mange penge i denne klasse. Vinderen modtager hele 50.000 kroner og en lækker CWD-trense sponsoret af Fyens Rideudstyr.

 

Til andenpladsen er der 30.000 kroner og et par Acavallo stigebøjler fra Randers Rideudstyr. Til tredjepladsen er der 15.000 kroner og ærespræmier fra Kirstineholm Rideudstyr. Fjerdepladsen modtager billet til VM og et gavekort fra Mustang Sportswear, samt 10.000 kroner, mens femtepladsen modtager 5000 kroner og ærespræmier fra ProRider og HH Care.

 

Start- og resultatlister fra stævnet. 

< Tilbage