< Tilbage

Super start på Horse Festival06-07-2012 - 15:02

Stævnet på Bækgaarden fik torsdag en super start med flot vejr og fremragende ridning

Rikke Andersen og Marnix lagde hårdt fra land og sejrede suverænt i Small Tour klassen fra morgenstunden. Mads Søndergaard og Lagano 6 vandt med over 1,5 sekunders margen til 2. pladsen, Biersted Dyrehospital Medium Tour torsdag mens Katinka Clausdatter Worsøe vandt Large Tour på Twister W.

Dagens hovedbegivenhed, Askeland XL Tour / Derby kvalifikation var som forventet en utroligt flot og spændende klasse. Græsbanen tog sig ud fra sin bedste side i eftermiddagssolen og derbyforhindringerne tilsatte den rette mængde spænding både for ryttere, heste og publikum der alle kunne nyde klassen til duften af maden til den store fællesspisning senere.

Klassen blev vundet af Hans Ley på Kong's Babados mens Torben Frandsen der var overordentligt travlt beskæftiget med intet mindre end 4 heste i klassen, tog sig af både 2., 3. og 4. pladsen.
Søren Knudsen og Chival Regal tog sig af 4. pladsen.

Sidste klasse var første afdeling af Pony Tour og den blev vundet af Jessica Toelstang på Toftegårdens Indi-Go.

Første billede viser Kasper H. Hansen på Litas-Star i fin stil nedover den mindste af de to banketter.

< Tilbage