< Tilbage

Konstantin Deeken Künnemann vandt TG HorseBoxes Derby 202209-07-2022 - 20:05

Det var spændende at overvære Derby 2022 her til aften, hvor det til sidst blev Konstantin Deeken Künnemann der tog sejren efter et virkelig flot omspringningsridt. 

18 ekvipager mødtes i dagens Derby ved Bækgaarden Horse Festival. Publikum var mødt talstærkt op og det var særdeles spændende at overvære afgørelsen. 

 

Seks ekvipager mødtes i omspringning, de seks der havde gennemført hovedrunden med fire fejl. Ingen formåede i år at komme fejlfrit rundt på den lange bane. 

 

Sejren gik til Konstantin Deeken Künnemann med Landlyst Contra e. E Bøgegårdens Dicapo/ Coronado (opdr. Karina Pinds). Han vandt 25.000 kroner og et flot stævneskab fra TG HorseBoxes, samt et flot dækken. 


– Contra har gjort det sublimt. Det er en megafed fornemmelse, fortalte Konstantin Deeken Künnemann.


Andenpladsen blev Anne Bjerre Lang med Fabrice e. Faldo, som vandt et gavekort på 5000 kroner til Rytters Rideudstyr. Anne red Derby for første gang og hun var rørt til tårer efter dagens resultat. 


Tredjepladsen blev Sarah Albus med Aria de Miraumont e. Norton d'Eole. Hun vandt et gavekort fra Mustang Sportswear på 2500 kroner. 


Fjerdepladsen blev Camilla Fliedner Ernst, mens Torben Frandsen tog femtepladsen. Fjerdepladsen modtog billet til VM og en Box Bear fra Kirstineholm Rideudstyr, og et gavekort fra Mustang Sportswear på 500 kroner. Femtepladsen vandt et års forbrug af Öllöv hestesko og et gavekort fra Mustang Sportswear på 500 kroner. 


Resultat fra klassen.

< Tilbage