< Tilbage

Frederikke Smed Busse vandt Beierholm Small Tour-finalen 09-07-2022 - 10:26

49 ekvipager mødtes i dag i finalen i Beierholm Small Tour-finalen, hvor det hele skulle afgøres i en spændende omspringning. Sejren gik til Frederikke Smed Busse, som red et overlegent vinderridt.

I dag er der flere finaler og store klasser på programmet, og dagen startede med finalen i Beierholm Small Tour. Klassen blev afviklet efter en metode B6, hvilket betød, at de 10 bedste efter første runde skulle mødes i en omspringning. 18 ekvipager red fejlfrit i hovedrunden, så det var de 10 hurtigste der skulle ride om sejren. 

 

I omspringningen var der et højt niveau, hvor de syv ud af ti ekvipager kom fejlfrit igennem. Hurtigst af dem af Frederikke Smed Busse med Firlefanz e. For Succes/ Acord II, og hun kunne dermed glæde sig over at vinde et flot æresdækken og et par Acavallo Bøjler fra Randers Rideudstyr. 

 

Andenpladsen blev Rosemarie Heering med Ambition Gold e. Arpeggio/ Carry Gold og hun vandt et par CWD gamacher fra Bækgaarden. På tredjepladsen blev det Pedro Godsk med Carré e. Chaman/ Darco, og han modtog en dyne fra Flora Danica og en billet til Equipark den 12. august i forbindelse med VM. 

 

På fjerdepladsen blev det Madelen Bennetsen med M.B. Hummels ACDC e. Sir Shutterfly/ Aston (opdr. Hummelshøj og Højsleth), og hun modtog en mega Toblerone og en skuldertaske fra Sloth Wear. På femtepladsen blev det Trine Kjersgaard med FMR's Baloo e. Baracuda/ Leandro (opdr. John Kjersgaard-Johansen og Annette Elkjær Ellerma). Hun modtog en Kentucky Relax Horse Toy sponsoreret af Lieven Hendrickx. 

 

Resultat fra klassen. 

< Tilbage