< Tilbage

Martin Neergaard vandt Stutteri Ask Grand Prix09-07-2022 - 17:22

Det var en særdeles spændende 150 cm Grand Prix der løb af stablen i dag. Det endte i en afgørende omspringning, hvor Martin Neergaard trak det længste strå og vandt. 

 

25 ekvipager var til start i dagens Grand Prix-klasse, og afgørelsen fandt sted i en omspringning mellem de otte fejlfrie ekvipager fra hovedrunden. 

 

Sidste mand i omspringningen var Martin Neergaard med den velspringende hingst First Choice HT e. Favorit Ask/ Contendro I (opdr. H.C. Toft), og med et suverænt omspringningsridt, tog han sejren. Martin red i tiden 35,32 sekunder.

 

– Jeg er meget glad, virkelig glad. Det var ikke helt hvad jeg havde forventet, men det lykkedes det hele, fortæller Martin efter dagen sejr. 

 

Andenpladsen blev Kasper H. Hansen med Contador e. Cardenio, som kom fejlfrit i mål i tiden 37,71 sekunder. Tredjepladsen blev Christian Jansen med Aagaardens Calina e. Careful/ Cajus (opdr. Stutteri Aagaarden v/Hanne Aagaard), som red i tiden 37,83 og derfor blot var en my langsommere end Kasper. 

 

Fjerdepladsen gik til Rikke Andersen med Chaccossini e. Chacco-Blue/ Cassini II, mens Martin Neergaard med Carpe Diem van de Geeneinde Z e. Connor/ Cassini I tog femtepladsen. 

 

Det var dejligt at se, at et stort publikum var mødt frem for at overvære den spændende klasse, hvor der var spænding lige til det sidste. 

 

Resultat fra klassen.

< Tilbage