Det blev til endnu en finalesejr for Christian Jansen og Calika-Vitz, som i dag sikrede sig sejren i MA2* Orifarm Large Tour-finalen efter en spændende omspringning.
26 ekvipager var til start i MA2* Large Tour-finalen i dag, og de ti bedste skulle ride om sejren i omspringningen. Kun én rytter formåede at ride fejlfrit i hovedrunden, og da fejlene medtages til omspringningen, blev det en omspringning mellem én med nul fejl, otte med fire fejl og én med otte fejl.
Vinderen blev Christian Jansen med Calika-Vitz, som red en lynhurtig fejlfri omspringning og dermed sluttede på sine fire fejl fra hovedrunden. Det var nok til at sikre sejren. Ekvipagen vandt også gårsdagens Youngster-finalen, og Christian. I dag modtog Christian Jansen en gjord fra A Bit More, samt et flot æresdækken.
– Jeg er rigtig godt tilfreds med Calika, hun har virkelig gjort det godt i både Yongster-finalen og her i Large-finalen, fortæller Christian.
Andenpladsen gik til Line Pagh Nielsen med Gørklintgårds Hennessy e. Hearbeat/ Quidam's Rubin (opdr. Jørgen Ravn), mens Rasmine Laudrup-Dufour med Granato 4 e. Grey Top/ Ritual tog tredjepladsen. Andenpladsen vandt et lammeskindspad fra A Bit More, mens tredjepladsen modtog en dyne fra Flora Danica.
Fjerdepladsen blev Rikke Andersen med Vittorio S e. Verdi/ Rheinsberg, mens norske Signe Skei med Tobajo Carin e. Azteca VDL/ Check In tog femtepladsen.
Resultat fra finalen.